Fremskridtspartiet er på banen igen
http://www.frp.dk/
Fremskridtspartiet er på banen igen
=
www.Radiodua.dk
Fremskridspartiet er på banen igen
www.frp-syd.dk
ÅSE CLAUSEN BJERG = STILLER OP FOR = FREMSKRIDTSPARTIET.
http://www.nordjyske.dk/ditnordjyske/forside.aspx?ctrl=10&data=53%2c3810861%2c5%2c3
10. marts 2011 04:00 | Nordjyske.dk
Nedgør ikke danskhed
Åse Clausen Bjerg cand. mag., Fremskridtspartiets ordfører for afvikling af integration, Rebekkavej 5, 2900 Hellerup Åse Clausen Bjerg bjerg07@gma
VÆRDIER: I disse år er det blevet moderne at sværte alt, hvad der ligner noget, der er dansk, med racist- eller nazistsværte, og der er ingen grænser for den opfindsomme humanists påhit, når det gælder om at nedgøre hele vor historie.
Sagen er, at vi har en rig fortid, som bærer præg af viden kunst, humor, industri og verdenshandel efter datidens forhold. Når vi ikke ved så meget om fortiden, skyldes det blandt andet, at de kristne slettede mange spor, fordi de ville tilintetgøre alt ukristent., men af det, der er tilbage, kan vi sagtens se, at danskerne i oldtiden rigt kunne måle sig med andre kulturfolk, og de har haft sans for organisering og konstruktivt arbejde. Faktisk burde alle interessere sig for vore forfædres idealer. Så ville de komme en selvforståelse nærmere
Allerede efter første verdenskrig begyndte en tendens til at ringeagte den hvide race, som man antog var skyldig i alverdens ondskab. Dette had til den hvide race kunne henføres til kolonitiden, til slavehandelen, til udvandringen til Amerika og kampe mellem indianerne og indvandrere, og det skal indrømmes, at både afrikanere og indianere har været genstand for ubeskrivelig brutalitet, men denne brutalitet har intet med racen "hvid" at gøre. Slavehandel og kolonisering skyldtes private pengeinteresser. Heller ikke kampene mod indianerne kan tilskrives den hvide races brutalitet. At skyde skylden på den hvide race er en grov generalisering og har ikke noget med virkeligheden at gøre. Hvis vi skal lede efter andre brutale tiltag i resten af verden, i Østen, i Mellemøsten, i Afrika, så finder vi en ganske anden systematisk vold, som er forankret i den officielle politik og/eller i landenes traditioner.
Vi kan nævne Japans angreb på Kina i 1937, der førte til over 100.000 dræbte og tusinder af voldtægter. Med hensyn til kulturrevolutionen i Kina, reporterede man om millioner af mennesker, der fik deres menneskerettigheder destrueret. Andre millioner blev tvangsforflyttede, hvor de blev tvunget til at give afkald på standarduddannelser til fordel for propagandaen for Kinas Kommunistisk Parti. Man berettede om, at modstandere i nogle områder blev tævet ihjel, og at deres kød og lever blev ædt. (Wikipedia). Ifølge en nyere rapport fremgår, at alene i Kinas land blev 36 millioner mennesker retsforfulgt. I bogen "Mao, den Ukendte Historie" af Jung Chang og Jon Halliday fremgår, at så mange som 3 millioner mennesker døde som følge af kulturrevolutionens vold. (Wikipedia, Cultural Revolution).
Men Mellemøsten overgår al brutalitet. I Irak forsvandt der under Saddam Hussein på 1 år over 180.000 kurdere i forsøget på et folkemord på denne befolkningsgruppe. Mange blev indfanget og anbragt i koncentrationslejre, hvorfra de blev transporteret til massegrave. 5000 mennesker omkom på én dag i et giftangreb i Irak. Tusindvis af kvinder er forsvundet og myrdet, og tusinder og atter tusinder af mennesker er solgt som slaver, og slaveriet fortsætter den dag i dag. Lad os ikke glemme folkemordet på armenierne, hvor man regner med, at 1,5 millioner omkom, og hvor mange mennesker i Afrika, Mellemøsten og Østen er ikke blevet myrdet i nyere tid i den hellige jihads navn?
Vore vikingeforfædre har efter sigende myrdet og hærget i andre lande, og noget om snakken er der måske, men vi skal huske på, at vi stort set kun har kilderne til beretninger om vikingernes hærgen fra deres modstandere, dels dem de kæmpede imod, dels de senere kristne historikere, som fordømte vikingerne for deres hedenskab, og som bekendt er det sejrherrerne, der skriver historien, og de endelige sejrherrer er de kristne, og de smører ikke for lidt på deres forargelse, og nutidens såkaldte humanister står ikke tilbage med hensyn til fordømmelse af vore forfædre. Men vikingerne begik ikke systematisk folkemord for at udrydde andre befolkninger, og endelig skal siges, at vi, der lever i dag, ikke er ansvarlige for vikingernes handlinger, og deres handlinger har ikke noget med racen hvid eller danskere som sådan at gøre.
I Danmark har vi et velorganiseret samfund, som har skabt udvikling og vækst. Det bør vi være stolte af, og det bør vi holde fast i. Vi har ligeledes haft et velfungerende demokrati, men dette er ved at smuldre ligesom retssikkerheden og den faste infrastruktur under påvirkning af integrationen og multikulturen.
Men nu er det blevet moderne at kaste vrag på alt, hvad der er dansk, og dekadencen sætter ind. Det mærkes især på uddannelsesområdet, hvor børn og unge får så ringe en uddannelse, at der vokser en generation op, der er uddannet i uvidenhed med manglende kundskaber, som vil komme til at præge landet i fremtiden. Det er en sørgelig udvikling, som skyldes et moderne selvhad: Had til fædrelandet og had til landets kultur. De toneangivende ser helst Danmark på møddingen.
Men et folk, der mister sin identitet, og som ikke bindes sammen af en indre struktur i form af sprog, traditioner kultur går i opløsning. Derfor holder Fremskridtspartiet fast i de danske kulturtraditioner, og derfor vil partiet afvikle integrationen for at bevare folket som et samlet folk.