Retssagen mod Lars Hedegaard nærmer sig. Det har resulteret i en lang række støtteerklæringer til ham, som Sappho i dag offentliggør et udvalg af.

International bekymring

På mandag kl. 9.30 skal Lars Hedegaard møde i retten på Frederiksberg, anklaget af statsadvokaten for overtrædelse af §266b pga. sine udtalelser om overgreb på muslimske piger.

Sagen er i den seneste tid blevet omtalt i tyske, engelske og amerikanske medier og det har ført til et meget stort antal sympatitilkendegivelser fra især amerikanske og engelske læsere. Også forfattere, meningsdannere, islam-eksperter og internationalt anerkendte ytringsfrihedsforkæmpere har reageret med støtteerklæringer.

Mange af dem udtrykker bestyrtelse over, at Danmark, der opfattes som en forpost i forsvaret for ytringsfriheden, nu bruger hate speech-paragraffer til at lukke munden på åbenhjertige kritikere af islam. Og mange er tilsvarende bekymrede for, hvilken international effekt en dom vil få for ytringsfriheden, der i forvejen er under hårdt pres fra hate speech-lovgivningen.

Vi bringer i dag et lille udvalg af erklæringerne.

Læs hvad Bat Ye'or, Geert Wilders, Phyllis Chesler, Wafa Sultan, Daniel Pipes, Melanie Phillips og mange andre mener om sagen mod Lars Hedegaard.  Citat slut.