BRUG FRIHEDEN
BRUG FRIHEDEN www.fornyelsesparyiet.dk

Præsenteret  27. februar 2011

BRUG  FRIHEDEN           www.Google.dk  

 
Jyllands-Posten
 
Brug for alle værktøjer

Jens-Peter Bonde, journalist, forfatter og europaparlamentariker

Offentliggjort 27.02.11  kl. 03:01 
 
Brug friheden. Malk de hellige køer. Betro ikke din stemme til folkevalgte som ikke tør bruge den.

I 1982 blev Poul Schlüter statsminister for en ny borgerlig regering. Renten var kommet op over 20 pct. Den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen havde kort forinden udtalt, at vi befinder os ved »afgrundens rand.«

Nedskrivninger af kronen havde skabt forventninger om nye nedskrivninger og gjort det meget dyrt at låne penge til investeringer.

Der var brug for en ny økonomisk medicin. Regeringen afskaffede dyrtidsreguleringen og indførte den realrenteafgift, dens partier var gået til valg for at hindre. Og vigtigst: Den valgte at ændre valutakurspolitikken og lade den danske krone følge den stærke tyske D-mark. Nu var det slut med at nedskrive kronen. Det standsede forventningerne om flere nedskrivninger. Prisstigningerne faldt til en tredjedel. Renten blev halveret. Der kom mere gang i investeringerne. Det førte til flere job, højere indbetalinger af skat og forbedrede offentlige finanser.

Den nye medicin havde skabt en god spiral. Schlüter havde valgt et værktøj, som virkede effektivt i den givne situation. Efter en kortvarig stigning faldt ledigheden fra 9,8 til 7,9 pct. gennem Schlüters første fire år. I 1988 supplerede regeringen så fastkurspolitikken med fri bevægelighed for kapital over grænserne. Værktøjet blev nu økonomiske stramninger og prisen: Ledigheden steg til 11,3 pct.

43 pct. ekstra arbejdsløshed for at få de årlige prisstigninger halveret til 2,1 pct. og dermed tilpasse dansk økonomi til den tyske lavinflationsmodel. Det var en høj pris for de mange nye arbejdsløse. Ledigheden kom over 12 pct. i 1993. Nu tog trekløveret Poul Nyrup, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved fat. De greb to forskellige værktøjer.

De pumpede penge ud i økonomien og forøgede de offentlige investeringer. Det satte gang i hjulene, skabte flere jobs og større skattebetalinger og deraf følgende stærkt forbedrede offentlige finanser. Det lykkedes faktisk de tre at halvere arbejdsløsheden i Danmark, mens andre lande kørte videre med samme eller større ledighed. De benyttede samtidig opgangen til at indføre skrappe arbejdsmarkedsreformer og privatisering af en række offentlige virksomheder.

Fælles for Schlüter- og Nyrup-regeringernes indsats var, at de gjorde noget. De handled med hver sine værktøjer. Schlüters værktøj virkede godt i hans første regeringsperiode, men ikke i den efterfølgende.

Nyrup overtog et økonomisk morads, men valgte værktøjer der virkede bedre på både kort og lang sigt. Lykketoft er en dygtig fagøkonom. Det er Jelved ikke, men hun lærte hurtigt lektien.

Alligevel kunne økonomerne Nyrup og Lykketoft og den lærenemme Jelved kun anvende værktøjerne, fordi de dengang var til rådighed. Redskaberne stod parate i værktøjsskabet.

Det gør de ikke, den dag vælgerne måtte følge de samme politikeres anbefaling af at fjerne hele værktøjsskabet og erstatte det med deltagelse i EU's møntunion.

I møntunionens værktøjsskab findes kun et enkelt værktøj: Rentevåbenet. Det kan ikke anvendes til fordel for alle deltagere på samme tid. Hvordan skal Den Europæiske Centralbank fastlægge renten, når Tyskland har behov for 2 pct. og Irland 10, og der kun er én rentefod for den fælles valuta, euro?

Banken har gjort det rigtige for Tyskland, men det har virket slemt skadeligt i periferilandene. Det ses nu som let forudsigelige, men alvorlige kriser i Grækenland, Portugal, Spanien og Irland.

Grækerne betaler 12,5 pct. i rente for at finansiere deres underskud, irerne 9,1 og portugiserne omkring 7 pct. I Danmark kan vi nøjes med at betale 3 pct. i rente for tiårige statsobligationer.

Forskelle i økonomisk udvikling skal udlignes, det ene eller andet sted. I periferi-landene sker det nu som selvplageriske nedskæringer og unødvendig arbejdsløshed i forhold til en mere mangfoldig og præcis dosering af forskellige økonomiske virkemidler.

Manglen på præcise redskaber har kostet dyrt i manglende vækst og øget arbejdsløshed i møntunionens lande. Unionen tildeler sig nu nye magtmidler over landenes finanslove, så flertalsbeslutninger kan gennemtrumfe nedskæringer.

Men der bliver ingen mulighed for at tvinge overskudslandene Tyskland, Holland og Belgien til at skabe så meget efterspørgsel, at det giver vækst og beskæftigelse i de forbundne lande. ØMU'en vil dermed heller ikke virke for borgene efter næste traktatændring.

Fra 1993 til 1998 steg ledigheden i de da 11 ØMU-lande fra 9,2 til 10,9 pct., mens den faldt fra 9,2 til 5,1 pct. i Danmark som følge af Nyrups selvstændige økonomiske politik.

Vi er stadig bedre stillede end ØMU-landene, selv om Fogh-regeringen har sendt os ud i tovene med boligboblen, der bristede med et brag og sammen med finanskrisen førte til 200.000 tabte fortrinsvis industriarbejdspladser.

Nyrups selvstændige kickstart af økonomien virkede. Som medlem af møntunionen ville denne medicin være direkte forbudt og give bøder. Schlüters anvendelse af valutapolitikken virkede og vil også være umulig, hvis vi afskaffer den danske krone. Tilbage bliver alene nedsættelse af lønninger (urealistisk) og offentlige udgifter, som medfører unødige plager og bringer regeringer i mindretal på næste valgdag.

Møntunionens politiske leder, Luxembourgs statsminister Jean-Claude Juncker, bemærkede en dag efter et finansministermøde: Vi ved alle, hvad vi burde gøre, men vi ved ikke, hvad vi skal gøre, hvis vi også skal genvælges.

Fogh-regeringen kunne - uden at miste stemmer - have ladet den danske krone opskrive fra 2003 til 2008, da økonomien gik stærkt frem. Denne medicin ville have fjernet flaskehalsene og givet en meget blødere landing under finanskrisen. Et mere præcist virkemiddel kunne næppe findes til denne situation.

Et stort flertal i Folketinget er fortsat tilhængere af at afskaffe den danske krone og handle, som om vi allerede har afskaffet den.

Det har vi ikke. Vi var heldigvis et flertal blandt vælgerne, som stemte nej til at afskaffe kronen i 2000. Vi har derfor stadig flere redskaber til vores rådighed. Se hvordan svenskerne bruger deres frihed med langt større succes.

Brug friheden. Malk også de hellige køer. Betro ikke din stemme til en folkevalgt, som ikke tør bruge den. Vi har brug for mange virkemidler for at skabe en bæredygtig økonomi med arbejde til alle.

God søndag         Citat slut



Fremskridtspartiet er på banen igen  http://www.frp.dk/
Fremskridtspartiet er på banen igen = www.Radiodua.dk 
Fremskridspartiet er på banen igen www.frp-syd.dk 







Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE