REGERINGSDUELIG
REGERINGSDUELIG www.fornyelsespartiet.dk

Præsenteret her  23. februar 2011    www.Google.dk

REGERINGS-DUELIG



 
Morten Messerschmidts blog på JP
 
SF: Fra terrorsympatisør til regeringsduelig…

Dato: d. 22.02.11, 11:14

Af: Morten Messerschmidt
 
Kunne man forestille sig, at den danske nazileder Frits Clausen var blevet rehabiliteret efter Anden Verdenskrig? Kunne man forestille sig, at han havde sagt, at der sådan set ikke var noget ”galt med nazismen”, men at Hitler og hans medsammensvorne blot havde udført projektet helt forkert? Naturligvis kunne man ikke det. Og jeg kan for min indre trommehinde allerede nu høre argumentet om, at nazismen i selve sin kerne var en menneskeforagtende ideologi, og at de grusomme ideer blev skildret af Hitler i ”Mein Kampf”. Det kan jeg i øvrigt tilslutte mig.

Men forholder det sig i grunden anderledes med kommunismen og socialismen? Var der her tale om en ideologi, som blev ”udført forkert”. Ja, er svaret hvis man spørger Socialistisk Folkepartis Ole Sohn eller Anne Grete Holmsgaard. De vil mene, at socialismen blev forrådt i Sovjetunionen og de øvrige østeuropæiske lande. Men blev den nu også det? Hvis man læser Lenins værker, lægger forfatteren ikke et øjeblik skjul på, at klassefjender og ”insekter” skulle bekæmpes med grænseløse terror – og det blev de. Det ædle mål helligede ethvert middel.

Er det i orden at udføre terror mod civile, hvis det sker i en højere sags tjeneste? Det mente Anne Grete Holmsgaard, da hun som venstresocialist ikke ville tage afstand fra massakren på israelske sportsfolk under OL i München i 1972. Enhver, der har set Steven Spielbergs fremragende film ”Munich” kan sætte sig ind i det feje og usle angreb, begået af arabiske terrorister. Men Holmsgaard nøjedes ikke med at lovprise arabiske terror fra sidelinjen. I 1980 sendte VS en delegation til Mellemøsten for at udtrykke støtte og sympati med terrororganisationen PFLP, som i parentes bemærket også har modtaget besøg fra nynazister. Mødet mundede ud i en egentlig aftale om et samarbejde mellem PFLP og det lille ekstremistiske danske parti. Hvem husker ikke valgplakaterne fra VS med y´et formet som en slangebøsse – det var ikke for sjov. De mente det.

Mest modbydeligt var næsten, at jøderne hverken kunne gøre fra eller til i Anne Grete Holmsgaards ideologiske univers. Hvis de var jøder, var de uanset deres politiske holdninger automatisk fjender. Sådan var det som bekendt også i nazismen – her hjalp hverken dåb eller statsborgerskab. En jøde var en jøde. Her ser man de fælles berøringsflader mellem nazismen og den ekstreme danske venstrefløj. Nu skulle man måske tro, at Anne Grete Holmsgaard i mellemtiden valgte at gå bodsgang. Men nej. Hun nægter at gøre rede for sine holdninger. Og hvis hun endelig gjorde, er jeg næsten sikker på, at hun ville sige, at det var en ”god sag”, og at man ikke lave en omelet uden at slå nogle æg itu. Det betyder, at vi ikke er sikre på, om Anne Grete Holmsgaard stadig sympatiserer med terrorister.

”Men skal vi nu ikke bare lade fortiden hvile”, hører jeg nogle sige opgivende. Jo, gid vi kunne. Men det morsomme er, at venstrefløjen selv hager sig fast i fortiden og elsker at fremmane billeder fra 1930´erne, når talen falder på Dansk Folkeparti. At der er tale om en mageløst infam og komplet uvidende bagatellisering af nazismens rædsler, falder ikke et øjeblik venstrefløjspolitikerne ind. Hvis det borgerlige Danmark opførte sig på samme stupide facon og betjente sig af de samme platte manipulationer, skulle vi vise billeder af sultende ukrainske bønder som illustration til Socialistisk Folkepartis partiprogram – og her ville sammenligningen måske endda være mere på sin plads.

Nej, Frits Clausen blev heldigvis aldrig rehabiliteret, og selv om han havde tryglet om det, var en undskyldning ikke blevet accepteret. Aldrig. Anderledes forholder det sig på venstrefløjen. Her hersker enten den komplette tavshed eller tyndbenede bortforklaringer. Den socialistiske tankegang er så rodfæstet, at den gør disse mennesker immune over for alle angreb. At kritisere er som at slå vand på en gås. Naturligvis skal en del af forklaringen findes i den kendsgerning, at sejrherrerne skrev historien efter Anden Verdenskrig. Men hvem skriver historien efter Murens fald i 1989? Noget tyder på, at den stadig skrives af overvintrede marxister og kommunister. I hvert fald har kritikken af kommunismens forbrydelser aldrig fået nogen fremtrædende position i hverken bøger, film, TV-serier eller for den sags skyld i den egentlige historiskrivning.

Bør vi så bare glemme det hele? Nej, så længe tingene ikke kommer frem i dagens lys, kan tidligere kommunister og terrorsympatisører gå og trykke sig. Ingen har for alvor krævet noget svar fra dem, og i dansk politik opfører både Ole Sohn og Anne Grete Holmsgaard sig som om fortiden aldrig har eksisteret. Men det betyder også, at vælgerne aldrig nogensinde har fået klar besked om disse politikeres sindelag og deres holdning til den ideologi, der udgjorde omdrejningspunktet i deres liv. Betragter Anne Grete Holmsgaard stadig terror mod civile som et legalt middel i en modstandskamp? Mener Ole Sohn stadig, at Østeuropa ville have været et paradis på jord, hvis blot man havde truffet de rigtige beslutninger? Vi ved det faktisk ikke, og det er det uhyggelige. Vi ved reelt ikke om de to SF´ere overhovedet respekterer det vestlige demokrati, eller om dettes eksistens blot er blevet ”taget til efterretning”, indtil der en dag viser sig en bedre og mere samfundsorden. På den måde er tavsheden og fortielserne et demokratisk problem.  Citat slut















Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE