Jyllands-Posten
 
Katastrofen med VKO

MORTEN UHRSKOV JENSEN, forfatter, cand. mag.

Offentliggjort 18.01.11  kl. 03:01 
 
Tillad mig at gelejde læseren gennem den danske udlændingepolitiske katastrofe, som den tager sig ud i øjeblikket, og lad mig understrege, at både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti med åbne øjne lader dette fortsætte.

Ønsker man, at den kulturelle og folkelige opløsning af Danmark skal gå lidt langsommere, end tilfældet under alle omstændigheder vil være, skal man stemme på rød blok ved det næste folketingsvalg. I så fald vil massetilstrømningen til Danmark af mennesker fra den tredje verden sandsynligvis blive dæmpet en smule. Grænserne vil bl.a. på grund af EU's regler, som det danske folketing har valgt at følge, stadig stå vidt åbne, men dog i lidt mindre grad end under VKO.

Denne umiddelbart helt usandsynlige konklusion er desværre slet ikke så vanvittig, som den lyder. Tillad mig at gelejde læseren gennem den danske udlændingepolitiske katastrofe, som den tager sig ud i øjeblikket, og lad mig understrege, at både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti med åbne øjne lader dette fortsætte. Dansk Folkeparti ville ganske vist stramme, hvis det kunne, men det kan det som bekendt ikke gøre alene, og derfor har partiet valgt at lade tingene sejle. En regering under Helle Thorning-Schmidt derimod vil meget sandsynligt stramme ét af de steder, jeg nu vil gennemgå. Det vil en sådan regering gøre, sandsynligvis uden at lempe de andre steder.

Den danske udlændingepolitik består groft sagt af tre dele:

a) flygtningepolitikken

b) familiesammenføringspolitikken

c) opholdstilladelser givet i forbindelse med studier eller arbejde.

Flygtningepolitikken blev strammet i 2002 under den nytiltrådte VK-regering, idet de såkaldte de facto-flygtninge fra da af ikke længere havde et retskrav på asyl. Denne stramning har sparet Danmark for modtagelsen af titusinder af såkaldte flygtninge (såkaldte, fordi langt de fleste flygtninge, betydeligt over 90 procent, ikke er politiske flygtninge, men fattigdomsflygtninge), der så i sagens natur heller ikke har kunnet opnå familiesammenføring i Danmark. Denne fortjeneste er helt klart VKO's, da den tidligere SR-regering ikke ville fjerne dette retskrav.



Men de facto-begrebet vil ikke blive genindført under en ny socialdemokratisk ledet regering. Ikke engang Det Radikale Venstre har talt om dette. Så her vil der ikke ske nogen ændring, hvis Helle Thorning-Schmidt kan overtage nøglerne til Statsministeriet efter det næste valg.

Den 5. januar kunne JP så i øvrigt fortælle, at antallet af anerkendte asylsøgere igen stiger kraftigt. Således forventes der nu 2.850 anerkendte flygtninge i 2011, alle med ret til familiesammenføring på grund af Danmarks afgivelse af suverænitet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som i 1992 blev en del af dansk lov. Men denne selvstændige katastrofe ændrer jo ikke noget ved forholdet mellem en Helle Thorning-Schmidt- og en Lars Løkke Rasmusen-ledet regering. Begge vil fortsætte med at lade abstrakte principper tælle mere end dansk selvstændighed.

Den 13. november skrev jeg i en kronik i denne avis, hvordan jeg havde dokumenteret, at 24-årsregel og tilknytningskrav - to af de meget vigtige stramninger i 2002 - ikke længere virker og i virkeligheden aldrig har gjort det. Kædevandringerne til Danmark er ikke blevet standset, idet personer med baggrund i lande i den tredje verden, især fra muslimsk dominerede lande, i massivt omfang benytter enten den såkaldte Malmø-model, men i stigende grad også reglerne efter EU's opholdsdirektiv.



Min dokumentation er overbevisende og bygger på en gennemgang af reglerne efter EU's opholdsdirektiv, af en rapport fra den statslige forskningsinstitution SFI samt af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at vandringerne tilbage fra Sydsverige til Danmark nu foregår systematisk. Disse tal optræder ikke i statistikken over familiesammenførte. I stedet figurerer de pågældende som EU-borgere, der er omfattet af den fri bevægelighed i EU. I tal over vandringer fra f.eks. Tyskland (”Flensborgløsningen” har været nævnt flere gange i pressen), som der, så vidt jeg ved, ikke føres særskilt statistik over, vil man givet finde samme mønster, dog nok i mindre grad, da så stor en del af indvandrerbefolkningen bor i Storkøbenhavn, hvor Malmø og Sydsverige er nære naboer.

Familiesammenføringspolitikken er altså brudt sammen. 24-årsregel og tilknytningskrav er nærmest ligegyldigheder, der formentlig i højere grad er til gene for Thomas på 23 år, der møder den amerikanske Cindy på 22 år, end de forhindrer Muhammed i at føre sin Razia til Danmark efter nogle år, ved brug af EU's opholdsdirektiv formentlig efter 12 uger. En regering ledet af Helle Thorning-Schmidt kan dårligt gøre noget for at liberalisere yderligere.



Hvad angår den tredje del af udlændingepolitikken, kan der derimod godt tænkes at ske ændringer under en socialdemokratisk ledet regering. Der er naturligvis tale om spekulation fra min side, men jeg vil mene, at den kan underbygges, og de ændringer, der vil finde sted, vil gå i retning af at mindske tilstrømningen, ikke øge den.

I VK-regeringens tid, støttet af Dansk Folkeparti, er antallet, der uden for EU kommer til Danmark for at arbejde eller studere, eksploderet. I de første 10 måneder af 2010 drejer det sig om næsten 22.000 personer. I 2009 var der tale om ca. 26.000. TV-Avisen 18:30 havde den 18. december et indslag, der fortalte lidt af historien. Halvdelen af dem, der får adgang for at arbejde med en bestemt uddannelse, tager ufaglærte jobs. TV 2 har i marts 2010 dokumenteret, at der finder massiv svindel sted i forbindelse med såkaldte studerende, der ikke studerer, men formentlig arbejder illegalt i Danmark. Der er ingen kontrol med, om disse ”studerende” forlader Danmark igen. En del vil gøre det, men mange vil ikke, det attraktive ved at komme til og forblive i et (endnu) rigt vestligt land taget i betragtning. I indslaget i den nævnte TV-Avis gav en repræsentant for fagbevægelsen udtryk for alvorlig bekymring, idet mange af disse personer fra tredjeverdenslande underbyder dansk arbejdskraft. Forfatter Lars Olsen kunne i en kronik i JP den 29. december 2010 fortælle om en bygningsmaler, der havde givet udtryk for desperation over tilstandene på det danske arbejdsmarked for faglærte og ufaglærte danskere som følge af tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, både fra EU og fra tredjelande. I nytårstalen den 1. januar 2011 glædede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig over de mange ”studerende”, og i december 2010 var VK ude med et forslag om at gøre det endnu nemmere at komme til Danmark for at arbejde. Selv hvis man ser bort fra den samfundsopløsning, der vil finde sted som følge af masseindvandringen fra tredjeverdenslande, er der tale om nationaløkonomisk vanvid. Nationalbanken beregnede i 2008, at kun såkaldte ”superindvandrere” giver et positivt nettoresultat for Danmark. En sådan person er tæt ved at være ikke-eksisterende, idet det forudsætter, at personen først kommer hertil efter endt uddannelse, ikke på noget tidspunkt er på overførselsindkomst, undlader at søge om familiesammenføring og til slut rejser hjem inden pensioneringen.



På grund af Socialdemokraternes tætte bånd til fagbevægelsen er det overvejende sandsynligt, at masseindvandringen i forbindelse med studier og arbejde vil blive kraftigt nedbragt under Helle Thorning-Schmidts ledelse. Fagbevægelsen kan ikke leve med den nuværende tingenes tilstand.

Summa summarum: Det er overvejende sandsynligt, at den røde blok vil føre en lidt mindre katastrofal indvandringspolitik, end VK støttet af Dansk Folkeparti har vist sig i stand til endsige ønsket. En socialdemokratisk ledet regering vil på ingen måde standse opløsningen af Danmark som en nation beboet af et folk, men en fortsat VK-regering vil efter alt at dømme accelerere denne opløsning. Jeg må konstatere, at danskerne kan vælge mellem den hurtige og den meget hurtige vej til tilstande, som vore efterkommere vil forbande os for. Vi vil se islamisering, som vi allerede ser det i uhyggelig målestok i f.eks. Frankrig, vi vil se stærkt forøget og forgrovet kriminalitet, og vi vil få et land, der for hvert år, der går, bliver ringere at leve i. Det kan vi takke vore politikere for, der, hvad enten de tilhører rød eller blå blok, er fast besluttede på at afvikle Danmark. Men paradoksalt nok vil VK gøre det endnu hurtigere. Jeg har ved de seneste tre folketingsvalg stemt på Dansk Folkeparti. Det vil jeg ikke gøre næste gang. Næste gang vil jeg slet ikke stemme. Jeg har ikke tænkt mig at låne legitimitet til politikere og partier, der ikke vil mit land noget godt.  Citat Slut,