HVOR GAMMEL
HVOR GAMMEL www.fornyelsespartiet.dk

Præsenteret her 29 juni 2010

HVOR GAMMEL ???

- Hvordan kan vi blive meget gamle
- om hundredårige

Middellevetiden, den gennemsnitlige forventede levetid, er ikke øget meget de sidste mange år. De væsentlige årsager til, at den er forlænget, er, at børn og unge ikke længere dør af smitsomme sygdomme, at kvinder ikke dør i barselsseng, og at vi har fået langt bedre sociale og arbejdsmæssige forhold. Det ser nu ud til, at middellevetiden er ved at falde, i hvert fald i nogle lande. I USA er middellevetiden ifølge en WHO-rapport for eksempel faldet fra 75 år i 1998 til kun 70 år i år 2000.

Antallet af mennesker over 100 år per 100.000 indbyggere er paradoksalt nok langt højere i fattige lande end i de rige lande med et veludviklet sundhedsvæsen. I det russiske Georgien er der således 39 hundredårige per 100.000 indbyggere, i Azerbajan 84, på Okinawa 34, mens der i USA er 10 per 100.000, svarende til antallet i Danmark.

Hos azerbajanerne regnes ungdommen op til 80-års alderen, midaldrende mellem 90 og 100 år, og alderdommen mellem 100 og 160 år. Ved et studie af azerbajanerne, som var over 100 år, fandt man, at det var de gifte, der opnåede den højeste alder og stadig havde et aktivt sexliv. Passende arbejde for en hundredeårig var at luge ukrudt, fodre og passe kvæget, plukke te, vaske samt passe børn og husholdningen.

Svarende hertil har næsten alle meget gamle i Georgien boet på landet og arbejdet med jordbrug, fårepasning og/eller jagt. De lever i enkle stenhuse uden elektricitet, deres blodtryk ligger meget lavt, typisk 104/72 ved 100-års alderen. Kvinderne fortsætter med at føde børn efter 52-års alderen. De meget gamle drikker sædvanligvis en kop vodka til morgenmaden og et stort glas vin til frokosten og middagen.

Hvor gamle kan vi blive?

Der er en grænse for, hvor mange gange celler kan forny sig, og en amerikansk forsker, Dr. Leonard Hayflick, har ved dyrkning af menneskelige stamceller fundet, at de kun kan dele sig 50 gange, før de dør ud. Men Dr. Hayflick brugte en kunstig opløsning af næringsstoffer med mangel på visse mineraler og vitaminer. Før stamcellerne døde, viste de tegn på ophobning af lipofuscin, der er et alderspigment, der består af forharskede fedtlignende stoffer, hvilket tyder på mangel på E-vitamin, selen og antioxidanter.

Man ved, at der er en sammenhæng mellem maksimal alder og tilstrækkelige mængder af essentielle næringsstoffer, hvilket er videnskabeligt veldokumenteret for mange dyrearter. Sammenholdt med vores viden om livslængden hos mennesker, der lever på svært tilgængelige steder på jorden, er der derfor meget, der tyder på, at vi som mennesker under de bedst mulige forhold skulle kunne leve meget længere end de 120 år, som nu regnes for grænsen.

Den længst levende mand antages at være kineseren Li Ching Yun fra provinsen Szechwan i Kina. Han blev ifølge fundne dokumenter født i 1677 og døde i 1933. Han blev altså 256 år. Da kineserne har en meget nøjagtig fortegnelse over indbyggerne, må man regne med, at det er rigtigt. Det passer også med, at han på sin 150-års dag og på 200-års dagen fik officiel gratulation fra den kinesiske regering. Da han blev 250 år holdt han en forelæsning for 1.000 medicinstuderende i Beijing om kunsten at leve et langt og sundt liv. Han sagde blandt andet: "Vær rolig i hjertet, sid som en skildpadde og sov som en hund".

Fælles for disse kulturer, hvor man finder mange over 100 år, er deres enkle madvaner. Ingen af dem er vegetarer. De spiser i gennemsnit 4,5 til 6,8 kilo animalske produkter om måneden (mælk, ost, smør, æg, fisk, fjerkræ, rødt kød). Deres totale kalorieindtag ligger på mellem 1.200 og 1.800 kalorier dagligt. De indtager store mængder antioxidanter dagligt (catechiner) i form af grøn og sort te. Der er ingen tunge industrier, der forurener luften, vandet og maden.

Som gødning bruges kun afføring fra mennesker og dyr, kompost og gletchervand med mange mineraler eller kelp. De har ikke haft tilgang til den vestlige medicin og lægemidler.
Tibetanerne lever således af vildtkød, yakoksekød samt produkter fra yakmælk i form af ost, youghurt og smør. Deres basisføde er tsampa, der er en stærkt lugtende håndtilberedt pasta af ristet kornmel, yaksmør, salt og sort te.

Dertil spiser man roer, kål, kartofler, foreller, æggeomelet og bønner. Da luften i højderne er meget tør, drikker de normalt 30-40 mellemstore kopper grøn eller sort te hver dag.

Dr. Joel D. Wallach

Oplysningerne ovenfor stammer fra bogen "God Bless America", som er skrevet af Dr. Joel D. Wallach og Dr. Ma Lan. Dr. Wallach er både dyrlæge, en meget dygtig patolog og desuden naturopatisk læge, en uddannelse, der rangerer side om side med den klassiske lægeudddannelse i USA.

Wallach har blandt andet været ansat af flere store zoologiske haver og har derfor en unik viden om, hvad de grundlæggende årsager til sygdom er, og hvordan man ved hjælp af tilførsel af alle nødvendige næringsstoffer kan forebygge og kurere sygdom. De to læger har også skrevet bogen "Dead Doctors Don't Lie". - Læs mere om Joel Wallach på www.dsgnet.dk


Ifølge Dr. Wallach er det vores moderne sundhedsvæsen og myndighedernes anbefalinger vedrørende kosten, der hindrer os i at opnå en større grad af sundhed og et længere liv. Det er i kulturer, hvor man ikke har vores sygehuse, moderne lægemidler, læger og ikke spiser vores kost, at man finder verdens ældste og sundeste mennesker.

Wallach mener, at mennesker vil kunne leve op til 200 år, og han anfører disse forudsætninger:

  • Man skal undgå at træde på "landminerne", det vil sige udsætte sig for unødig risiko, som for eksempel rovdyr, røvere, terrorister, trafikulykker, tobaksrygning og overdreven indtagelse af alkohol.
  • Man skal undgå at bruge ulovlige og receptbelagte lægemidler,
  • undgå drikke med kulsyre og koffein,
  • ikke spise stegt mad, undgå at bruge margarine og de fleste madlavningsolier
  • samt mindske indtagelsen eller helt undgå sukker og raffinerede kulhydrater.
  • Man skal undgå kemikalier og gift i maden, luften og vandet,
  • og lade være med at gå til læge for problemer, som man på en sikker måde selv kan klare.

    Dr. Wallach anbefaler også, at man gør de positive ting, som er nødvendige for at blive over 120 år, hvilket inkluderer et dagligt indtag af alle kendte næringsstoffer (60 mineraler, 16 vitaminer, 12 essentielle aminosyrer og 3 essentielle fedtsyrer) i tilstrækkelig mængde.

    Man skal desuden indtage et dagligt tilskud af økologiske og naturlige kilder til antioxidanter, 8-10 glas rent vand, protein af høj kvalitet som for eksempel æg, rødt kød, fjerkræ, fisk og valle. Man bør også anvende urter og urtemedicin, når det er muligt, i stedet for receptpligtig eller håndkøbsmedicin.

    Kan man acceptere og overholde de regler, som kræves for at undgå at træde på livets "landminer", så er ens sundahed afhængig af, hvor trofast man tager et ekstra tilskud af alle de nødvendige næringssstoffer i rigtig mængde hver dag. At få et langt liv er ikke garanteret genetisk eller resultatet af et lotteri, men en pris der kan erhverves eller vindes af alle, der gerne vil blive 120 år.

    Joel Wallach sammenligner vores genetiske livspotentiale, altså den livslængde vores gener tillader, med motoren på en Mercedes. Den er designet til at kunne køre 480.000 km, før den skal til en gennemgribende service eller skiftes ud. Men hvis ejeren ikke sørger for at forsyne motoren med den nødvendige køling, smøring og motorolie, så vil den fantastiske motor ikke engang kunne holde til 800 km's kørsel.



    Forfatter:
    Læge Carsten Vagn-Hansen
    Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside

  •            www.­radiodoktoren.­dk                                            










    Hej!
    Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
    ANNONCE