FORTJEN FRIHEDEN
FORTJEN FRIHEDEN www.fornyelsespartiet.dk

Alle fortjener frihed

Dato: d. 03.07.09, 00:22
Af: Mrutyuanjai Mishra
Emner:

Skuespilleren Farshad Kholghi har for nyligt udtalt, at det persiske ord azady, der betyder frihed, er det smukkeste ord, han kender. Jeg såvel som mange andre kan bakke op om hans erklæring. Eksempelvis er indernes kærlighed til persisk så stor, at de har inkorporeret ordet azady/azaadi i det indiske sprog. Jeg glemmer heller ikke en Bollywood-film, jeg engang så. Den hedder ”Mein azaad hoon”, der direkte oversat betyder: ”Jeg er fri”. Og også i den indiske nationalsang optræder ordet azady.

Adskillige millioner mennesker i Indien har iranske forfædre. Det gælder eksempelvis tilhængere af trosretningen zoroastrianisme, som eksisterede, før Islam opstod. De flygtede fra Iran og søgte tilflugt i Indien, hvilket har medført, at det største antal tilhængere af denne religion nu er at finde i Indien. Tata-familien, der som Indiens mest succesfulde entreprenørfamilie står bag produktionen af verdens billigste bil, er zoroastrianister. Det samme var tilfældet for den afdøde forsanger i gruppen Queen, Freddie Mercury. Personligt har jeg i Indien undervist en del studerende, som bekendte sig til zoroastrianismen. Baha’ierne stammer også fra Iran. Der er ligeså mange baha’ier i verden, som der er danskere, og den største gruppe bor i Indien, da de som zoroastrianisterne også søgte tilflugt der grundet forfølgelse af det islamiske regime. Da Ayatollah Ali Khamenei udpegede tre fjender af Iran i sin tale efter det nyligt afholdte iranske valg, nævnte han jøder, amerikanere og briter.

Dette bliver interessant, når det sammenlignes med Bin Ladens tre store fjender: jøder, amerikanere og hinduer. Fra de mest yderligtgående religiøse kredse til de mest moderate grupperinger inden for Islam i Iran er der en anerkendelse af den tætte forbindelse til Indien. Og dette er gensidigt.

Jeg har altid troet, at efter Israel ville Iran blive det næste land i Mellemøsten, hvor ægte demokrati ville blive indført. Det begrunder jeg med det faktum, at iranere er nogle af de bedst integrerede indvandrere i de lande, hvor de har slået sig ned uden for Iran. Derudover studerer flere iranske kvinder end mænd på videregående uddannelser; et forhold der ikke gør sig gældende i ret mange andre mellemøstlige lande. Iranerne har taget demokratiet til sig, hvor end de har slået sig ned, og både i Europa og USA findes der mange eksempler på velintegrerede iranere. Den iranske diaspora er ved at blive et forbillede for, hvordan emigranter fra ikke-vestlige lande kan bidrage til demokratiseringen af deres hjemland.

Jeg mener, at hvis man skal finde løsningen på problemet med radikaliseringen af unge muslimer, kan vi lige så godt starte med de millioner af indvandrere, som er kommet til Vesten for at blive. De har ikke kun økonomisk magt, når de vender hjem på ferie og familiebesøg. De er blevet en stærk lobby, og mange lande har indført særlove for at favorisere dem, så de ikke mister muligheden for at beholde kontakten med deres oprindelseslande.

Inderne har som nævnt lånt ordet azady, som betyder frihed, fra iranerne. Til gengæld har danskerne og englænderne lånt ordet frihed fra Indien. Ordet fri på dansk, eller free på engelsk, stammer fra ordet priya, som oprindelig kommer fra sanskrit, et indoeuropæisk sprog, der er ældre end latin, og som stadig er et af de officielle sprog i Indien. Priya, som betyder elskede, er et almindeligt pigenavn i Indien. Carsten Widemann beretter så sent som 18. juni 2009 i programmet ”Spørgehjørnet” på P1 om ordets oprindelse. Ordet viden kommer ligeledes fra sanskrit – veda. Cirka tre milliarder mennesker er beslægtede rent sprogligt, herunder danskere, indere og iranere. Vi har alle lånt ord fra hinanden.

Gennem historien har vi lært af, lånt fra og bidraget til hinandens kultur og sprog på mange måder. Irans sprog persisk er tæt forbundet med det indiske sprog hindi, og nogle af de allervigtigste ord på dansk, såsom mor og far, stammer fra det indiske sanskrit. Med det in mente er det forpligtende for demokratisk sindede mennesker at støtte andre i deres kamp for ytringsfrihed og demokrati. Efter næsten 30 års undertrykkelse så vi konturerne af en enestående chance for at gøre op med præstestyret i Iran. Den tyske Forbundskansler, Angela Merkel, tog tydeligt og klart afstand fra menneskerettighedskrænkelserne i Iran, og såvel Statsminister Lars Løkke Rasmussen som Udenrigsminister Per Stig Møller fulgte hendes eksempel og satte spørgsmålstegn ved det iranske styres legitimitet og forsvarede iranernes ret til at tale og ytre sig frit.

Da Trykkefrihedsselskabet for nylig afholdt konference om ytringsfrihed på Christiansborg, var alle venstrefløjspolitikerne fraværende på trods af invitationer i god tid. Jeg håber ikke, at det er en tendens, at man kun vil støtte kampen for ytringsfrihed og demokrati selektivt.

Mens uskyldige mennesker blev dræbt på gaden i Teheran, og journalisters ytringer blev censureret, alt imens de blev truet på livet og smidt ud af landet, tav lederne fra de mellemøstlige regimer fuldstændig. De har aldrig kunnet lide det shia-muslimske regime i Iran, men endnu mindre har de brudt sig om de demokratiske strømninger i befolkningen. Disse kunne som ringe i vand brede sig til deres egne lande, og derfor tav de. Når uskyldige mennesker i kampen om ytringsfrihed og demokrati bliver skudt og dræbt på gaden i Teheran, bør det gøre ondt på os alle.

Det er tid til selvransagelse. Hvad kan vi gøre bedre næste gang en lignende situation opstår? Hvorledes kan vi give de unge mennesker i Mellemøsten støtte og opbakning i deres kamp for frihed og demokrati?


Besøg  www.jp.dk   hvis du vil læse kommentarerne til dette indlæg.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE