BEGAVEDE MENNESKER
BEGAVEDE MENNESKER www.fornyelsespartiet.dk

BEGAVEDE MENNESKER

Hvordan kan du bedømme om et menneske er begavet ??? Det kan jo godt være lidt svært,især hvis man er i den pupertetsalder,hvor man ikke vil indrømme,at der er nogen der er dygtigere eller klogere end en selv.

Efter cirka 50 års stædighed,så er det ved at gå op for mig,at der findes mennesker,der er klogere end mig,endda meget klogere,og samtidig vildt seriøs ned i detaljen.

Det er min vurdering,efter at have læst bogen  ET DELT FOLK skrevet af  MORTEN UHRSKOV JENSEN udgivet af forlaget LYSIAS. Det er denne bog,der imponerer.Det kalder jeg mandfolkearbejde,af en person,der tør erkende virkeligheden ned til den mindste relevante detalje.

Her kommer et lille udpluk,af denne mands tanker.

Morten Uhrskov Jensen: Aftenlandets undergang?

Den vestlige verden er svag. Vel endda svagere end i 1683, hvor Wien, belejret af osmannerne, mirakuløst blev undsat af en fælleseuropæisk hær under ledelse af den polske kong Sobieski. Påstanden om svaghed virker muligvis provokerende og uforståelig, men er en følge af det enkle faktum, at europæerne ikke er i stand til at reproducere sig selv. Den nødvendige reproduktion, der hedder 2,1 barn pr. kvinde, udgør i stedet mellem 1,2 Sydeuropa) og 1,7 (Nordeuropa). Vi er derfor vidne til den langsomme, men sikre, død for den vestlige civilisation, i hvert fald i dens europæiske skikkelse. At Europa er ved at dø, er derfor forudsætningen for det følgende. Interessant er det dog ikke desto mindre at forsøge at uddrage, hvad der så går med i graven, og i denne forbindelse især at undersøge, hvad Europa kan, og hvad det følgelig var værd at overveje at bringe videre, hvis det er muligt. Europa er i ordets sande betydning stort. Europa har med sin ældgamle tradition for ret formået at skabe rimelige vilkår for den enkelte, at skabe tålelige vilkår for omgangen mellem mennesker. Europa har også fostret den rædselsvækkende kommunisme og nazisme, men alligevel har Europa været i stand til at finde tilbage til fornemmelsen for ret, en ret, der i modsætning til nutidens klistrede rethaveri har kunnet definere den konkrete ret for konkrete mennesker. Det er temmelig banalt at konstatere, at kristendommen ikke blot har været en faktor, men har været et sine qua non i denne udvikling. Det kan man så lide eller lade være, det bliver dommen ikke anderledes af. Den vestlige verden er altså svag (selvom den er rig), da den ikke kan reproducere sig selv. Derfor er det også logisk, at et stadig større antal mennesker fra de mange fattige dele af verden søger til Europa for at få del i vores rigdom. Det er endog meget vanskeligt at fortænke disse mennesker i at handle, som de gør, skønt denne kendsgerning ikke på nogen måde fratager de europæiske politikere for deres ansvar, så sandt som det personlige ansvar er det eneste, vi har at holde os til, medmindre vi ønsker at ende i den relativisme, der med sikkerhed vil ophæve enhver civilisation. Der kan, Europas nuværende tilstand taget i betragtning, med god ret argumenteres for behovet for større indvandring. Noget tilsyneladende meget kendetegnende ved en kultur i forfald er dens ganske åbenlyse selvcentrering. Konkret ytrer denne sig ved en dragning i retning af de bløde discipliner inden for de fag, vi normalt rubricerer under betegnelsen Humaniora. Ønsket om selvrealisering er så afgjort også mere opnåeligt, når fokus rettes mod de "menneskeforklarende" studier på de humanistiske fakulteter, frem for i retning af de værdiskabende og upersonlige uddannelser inden for naturvidenskaben (jeg må her indskyde, at mine egne fag, historie og samfundsfag, til fulde lever op til ovenstående karakteristik, jeg er sikkert derfor en hykler, hvilket dog ikke ændrer gyldigheden af analysen). Danmark mangler følgelig unge mennesker og altså især unge, der kan bidrage med viden og velstand på baggrund af de hårde videnskaber. Nu ville det være synd at sige, at et højt uddannelsesniveau er det, der præger den nuværende indvandring. Tværtimod kan det med sikkerhed siges, at indvandringen anno 2004 kontinuerligt bidrager til en forringelse af Danmarks muligheder for fortsat at tilhøre den rige del af verden. Dette skal blot nævnes som en konstatering. Der er atter tale om en ekskurs fra mit egentlige emne, som er spørgsmålet om, hvad Danmark (og Europa) stiller op overfor den indvandring, som rent faktisk finder sted.

Det kræver betydelig sans for humor at forholde sig muntert til tidens insisteren på det multikulturelle. Det hævdes i ramme alvor, at det er muligt at skabe et multikulturelt samfund, der vil være ligeså velfungerende og harmonisk som et monokulturelt samme. Man spørger, lettere forbløffet; javel ja, og hvilke konkrete erfaringer har du så, som du vil videregive, der bare tilnærmelsesvis kan overbevise os om, at ovenstående udsagn skulle være sandt, eller skulle være bare delvis sandt. Det er smertelig kendt, at alle europæiske lande, der har oplevet en større eller mindre muslimsk indvandring (jeg er ked af at sige det, men naturligvis er det den muslimske indvandring, der er den altoverskyggende bekymring), har ganske betydelige større eller mindre problemer. For blot at nævne det mest absurde eksempel har Sverige, hvis politikere har en tro på sig selv, der er omvendt proportional med deres evner, en voldtægtshyppighed, der er mindst to en halv gange højere end Danmarks, samt en mordrate, der for længst har overhalet USA's, og i dag er hen ved tre gange højere end Danmarks. Det er svært at orke at beskæftige sig yderligere med de fantasterier, der med begge ben plantet i den blå luft stadig mere afmægtigt påstår, at det multikulturelle ikke bare kan måle sig med, men er det monokulturelle langt overlegent. Jeg nævner i tilfældig rækkefølge: Rwanda, Bosnien, Libanon, Sudan, Kosovo, Irak. De ulykkelige mennesker, der har oplevet den katastrofe at leve i et af disse lande på det forkerte tidspunkt, har i sandhed erfaret, hvad det multikulturelle på et eller andet tidspunkt med en flodbølges kraft fører med sig (igen må jeg i parentes indskyde, at omtalte kendsgerning selvsagt ikke fritager det enkelte menneske fra ansvar, atter ændrer det dog ikke en tøddel ved analysen). Erfaringerne med det multikulturelle må få hårene til at rejse sig på næsten ethvert hoved. Undtaget er dog de, der i skikkelse af en kronikforfatter i Politiken (hvis navn jeg har glemt, forhåbentlig for stedse) for nylig beskrev det multikulturelle samfund som præget af "stor konfliktfylde". Apokalyptiske fantasier om voldsom omgang mellem mennesker vil altid være til stede, sjovt nok især hos medlemmer af den stillesiddende klasse; i.e. akademikerne/de intellektuelle. Erfaringerne tilsiger altså ekstrem forsigtighed, når det handler om mennesker, der fra en i bund og grund anden kulturbaggrund vandrer ind i, ja, en ganske anden kulturbaggrund, hvor normer og skikke derfor uvægerligt vil brydes, alene af den grund at mennesker lever af normer og skikke, eftersom det er det eneste grundlag for at skabe et fællesskab mellem mennesker. Hvad gør Europa så, når store folkegrupper indvandrer til det kontinent, der til dato, med de europæiske jøder som den væsentligste undtagelse, har været en næsten udelukkende kristen verdensdel? Slagordet kendes så udmærket: Integration er løsningen; "forening af to eller flere dele til et hele". Med andre ord, ikke alene tilflytterne, men også de oprindelige beboere skal tilpasses den nye situation. Den ændrede befolkningssammensætning skal som ved en særlig humanistisk lov transformeres til en ny situation, hvor alle særheder og enkeltheder går op i en højere enhed, og således materialiserer sig i et helt nyt menneske, der ikke er set før, men som ikke desto mindre forudsættes at blive virkelighed. Dette er den amerikanske idé om "the melting pot", hvor enkeltdelene sammensmeltes til et nyt hele. Idéen er ikke bare dårlig, den er i strid med selve det eksempel, hvor ud fra den hævder sin eksistens. Som Samuel P. Huntington overbevisende har demonstreret det i sin seneste bog "Who are we - Americas great debate", er heller ikke landet, som har givet navn til "the melting pot", hvad det giver sig ud for. USA's immigranter blev indtil 1960'erne "tvunget" ind i en kultur, der var der i forvejen, det Huntington kalder en anglo-protestantisk "core culture". På samme måde og med samme dyrekøbte erfaringer hedder løsningen på indvandringen til Danmark ikke integration, men assimilation (tilpasning, indlemmelse, fuldstændig optagelse). Indvandrere til Danmark må bringes til at indse, at kun assimilation kan godtages, hvis de ønsker at blive en del af dette specifikke samfund, med denne specifikke kultur. Alt andet vil alvorligt forstyrre en skrøbelig social orden, der har eksisteret i århundreder. Alt andet vil true den sociale fred, der, som det ubetingede gode den er, bør eksistere mellem en befolkning, der bebor det samme landområde. Det skal her tilføjes som et ubetinget krav, at den tilflyttende befolkning i løbet af relativt kort tid accepterer, at dens tilflytteres børn gifter sig med, lever sammen med, den indfødte befolkning. Dette gælder i særdeleshed de kvindelige tilflyttere, af hvem det forventes, at de i stigende grad gifter sig ind i den befolkning, der i forvejen har defineret, under hvilke præmisser tilværelsen grundlæggende skal leves.

Konsekvenserne af ikke at tage sig ovenstående efterretteligt vil med al sandsynlighed vise sig at være uhyggelige. Det skal nok lige gentages: Al historisk erfaring med det uhyre, der hedder det multikulturelle, har vist sig at bære katastrofen i sig. Al historisk erfaring viser tillige, at der hvor tilflyttere er blevet taget venligt imod, men også har fået klare instrukser om hvad gældende skik og brug var, dér har samfundene ikke bare fundet overskud til at tage imod den udefrakommende, men også fået denne udefra til at finde en givende plads, til gavn for både ham selv og det samfund, der tog imod ham.

Jyllandsposten 19-10-04

BESØG evt. www.nomos-dk.dk  og bliv lidt klogere.





 

Folkedrab – et omstridt begreb  


I en tale i 1941 omtalte den britiske premiereminister Winston Churchill de nazistiske grusomheder under den igangværende krig som ” en forbrydelse uden navn”. Tre år senere blev begrebet ”folkedrab” introduceret af advokaten Raphael Lemkin. I 1948 fik det bevidste forsøg på at udrydde en bestemt gruppe mennesker sin egen konvention: FN’s folkedrabskonvention. Lige siden er betegnelse blevet brugt og misbrugt til at beskrive forbrydelser og konflikter i menneskehedens historie.

 
 

Hvorfor en ny betegnelse?

Den polsk-jødiske advokat Raphael Lemkin var optaget af ungtyrkernes massakrer på armenierne i 1915-18. Over 1 million armeniere døde som følge af sult, deportationer og henrettelser. På trods af at størstedelen af den armenske befolkning var blevet udslettet, fandtes der ikke en betegnelse, der kunne beskrive forbrydelsens enorme omfang. 
 
I 1921 blev Lemkin interesseret i sagen om Soghomon Tehlirian, en armenier, der var anklaget for mordet på den tidligere ungtyrkiske indenrigsminister Talat Pasha i Berlin. Mordet var, ifølge Tehlirian selv, hævn for ministerens afgørende rolle i drabet på armeniere under 1. Verdenskrig. I Lemkins øjne var det paradoksalt, at dette mord var en forbrydelse, der hørte under loven, mens udryddelsen af det armenske folk ikke var det på samme måde. I sit essay fra 1933 ”The Crime of Barbarity” forsøgte Lemkin at imødegå denne problematik ved at argumentere for, at det daværende Folkeforbund skulle lovgive imod at udrydde nationale grupper. Lemkins motivation var altså dobbelt: Han ønskede dels at kunne definere denne type forbrydelse, dels at skabe et juridisk grundlag for at kunne retsforfølge de skyldige.
 

Begrebet ”folkedrab” opstår

Som jøde under 2. Verdenskrig var Lemkin selv i en udsat position. Han flygtede derfor fra Polen til Sverige og dernæst til USA. Han oplevede nazisternes invasion af Polen og mistede utallige pårørende under Holocaust. Lemkin bed mærke i, at selvom forsøget på at udrydde hele det jødiske folk blev anerkendt som uhyrligt, fandtes der ikke et begreb, som kunne rumme omfanget af nazisternes forbrydelser, hverken under national eller international lov. For at kunne straffe de ansvarlige for de mange millioner døde var der brug for et nyt juridisk redskab. Derfor introducerede Lemkin i bogen ” Axis Rule in Occupied Europe” (1944) for første gang begrebet ”genocide”(på dansk ”folkedrab”). Ordet genocide blev til ved at kombinere det græske ord genos (familie, stamme, race) med det latinske –cide (at dræbe eller slå ihjel). Lemkin brugte ”folkedrab” til at beskrive:

En koordineret plan af forskellige handlinger rettet mod ødelæggelsen af livsvigtige grundlag hos nationale grupper,med den hensigt at udrydde selve gruppen.Planens formål er opløsningen af politiske og sociale institutioner,af kultur,sprog,nationalitetsfølelse,religion og den økonomiske eksistens for nationale grupper,og ødelæggelsen af den personlige sikkerhed,frihed,sundhed,værdighed og liv for individer der tilhører sådan en gruppe.
 
HVORDAN ER PULSEN - DANMARK  ???

Det er værd at hæfte sig ved nogle aspekter af denne defination. I Lemkings oprindelige forståelse var folkedrab rettet mod "nationale grupper" - ikke grupper i almindelighed.Desuden lagde han vægt på,at ødelæggelsen af en gruppes livsgrundlag ,kultur samt politiske og sociale institutioner også faldt under katogorien folkedrab.Hans definition fokuserede altså ikke udelukkende på egentlige massedrab,men også på mere inddirekte handlinger rettet mod at udrydde en gruppe.Lemkins definition blev udgangspunktet for det,der senere blev den accepterede definition af folkedrab i international lov,dog med den undtagelse at FNs folkedrabskonventation også inkluderer etniske,racemæssige og religiøse grupper. 

FOLKEDRAB - EN INTERNATIONAL FORBRYDELSE
 
Folkedrab – en international forbrydelse
Lemkin arbejdede målrettet på at gøre folkedrab til en international anerkendt forbrydelse, og det lykkedes for ham, da FN i 1948 vedtog Konventionen om forebyggelse og straf af forbrydelsen folkedrab. Da konventionen var blevet ratificeret (dvs. endeligt tilsluttet) af 20 lande i 1951, trådte den i kraft.
 
Ifølge konventionen er et folkedrab et bevidst forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper. Folkedrab identificeres som enhver af nedenstående handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en af de fire grupper:
  • at dræbe medlemmer af gruppen,
  • at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
  • med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
  • at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,
  • med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
 

Brug og misbrug af begrebet ”folkedrab” 

  
Man kan kalde folkedrabskonventionen et juridisk værktøj eller en international køreplan for, hvordan man (muligvis) kan forhindre folkedrab og straffe gerningsmændene. Men selvom FN-konventionen definerer folkedrab, er begrebet meget omdiskuteret og bliver ofte brugt misvisende. Spørgsmålet om, hvilke eksempler på massevold og massedrab, der kan kategoriseres som folkedrab, er vanskeligt af flere grunde. For det første er forskerne på området uenige om, hvad der præcist afgør, om noget kan kaldes et folkedrab eller ej. Stridighederne gælder ikke mindst, når diskussionen går på tværs af de forskellige tilgange hos fx jurister, sociologer, filosoffer, politologer og historikere.
 
For det andet kan brugen af begrebet være meget politisk kontroversielt – og betydningsfuldt for de involverede parter. Brugen af ”folkedrab” eller anerkendelsen af, at denne betegnelse burde blive brugt, ses af forskellige aktører som fx en forhånelse af deres nation, begrundelse for erstatningskrav, en forpligtelse til international intervention, en anerkendelse af ofrenes lidelser uden hvilken, de ikke kan komme videre etc. Alt dette afgør ikke, om en hændelse rettelig bør kaldes folkedrab, men det siger noget om, hvorfor der er så meget polemik omkring brugen af betegnelsen.
 
Endelig er brugen af betegnelsen knyttet til en forestilling om, at folkedrab er den værste af alle forbrydelser, og mærkatet ”folkedrab” bliver derfor brugt politisk, moralsk mv. som et opråb om, at noget helt uhyrligt er ved at finde sted eller har fundet sted. Det kan bruges som tilsværtning af politiske modstandere eller for at få opmærksomhed omkring en sag, der kan have meget lidt med en bevidst udryddelse af en gruppe at gøre.


BESØG evt. www.islaminfo.dk   under KOLONIALISME.

BESØG evt. www.Sappho.dk og læs interviewet af GUNNAR HEINSOHN

KÆRE STUDERENDE KÆRE SOLDATER

Jeg kan anbefale jer at læse denne bog der hedder
FEMTE KOLONNE skrevet af forfatter GERTRUD GALSTER
udgivet af forlaget SPYDPIGEN

KÆRE STUDERENDE OG SOLDATER

Læs derefter ETDELT FOLK af MORTEN UHRSKOV
Udgivet af forlaget  LYSIAS

Først FEMTE kolonne-virksomheden hvor venstrefløjen erobrer mange institutioner og destabiliserer sammenholdet ,og fra 1983 kan det bedømmes ,hvordan de politiske debatter foregik i Folketinget,ved at læse bogen ET DELT FOLK,kan det måske bedømmes,om der var et sammenspil der ???

For en ordens skyld skal det oplyses,at sovjet opløste sig selv i 1989,først da bristede mange drømme om en global kommunistisk verdensorden.

Venstrefløjs-romantikere havde i 1979 et samarbejde med Iran,da revolutionen blev vundet af Ajatollah khomeini,så måske har venstrefløjsgrupper indgået nye alliancer med muslimer ??? En ny drøm afløste den første drøm om totalitær magt ??? Hvem kan vide dette ??? Bedøm det selv.

Vestens ungdoms selvstændighed og modstandskraft er måske nedbrudt af stoffer,og klar til næste undergravende FEMTE-KOLONNE VIRKSOMHED ??? Hvem kan vide dette ??? Denne gang  af islam ??? Hvem kan bedømme denne teori ???

DET KAN VORE STUDERENDE MULIGVIS ??? Jeg kan ikke,og jeg vil ikke.Jeg har betalt skat,så de kloge kunne få nogle universiteter ,hvor de kan tænke. Det var mit bidrag.

Kære STUDERENDE,nu må i ( selv tænke.) Det er jo trods alt jeres,og jeres børns fremtid ,som det drejer sig om. HELD og LYKKE med jeres ANALYSER.
  


















Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE