MOSKEENS ROLLE I ISLAM
MOSKEENS ROLLE I ISLAM www.fornyelsespartiet.dk

14 - 11 - 08
MOSKEERNES ROLLE I VESTEN.

Udadtil kan det forekomme,at moskeens rolle i Vesten er den samme som i den islamiske verden.Det er kun rigtigt i meget begrænset omfang.Moskeernes rolle i Vesten er langt mere kritisk end i den Arabiske verden.

I den islamiske Verden befinder moskeen sig i Islams Hus,hvor Islam er statsreligion, Sharia, hovedkilden til lovgivning,og alle væsentlige embeder,kan kun besættes af muslimer..

Her betragtes de andre, ikke muslimser som dhimmier,der ikke er ligestillede med eller har samme rettigheder som muslimer. I Vesten derimod befinder moskeerne sig i ( krigens hus )

Da islam ikke hersker i landet,men befinder sig i en krigstilstand mod andre religioner,anses religionen mere for et privat og personligt anliggende.

Islamiske lærde har forsøgt at opbløde dette ved at sige,at hvis muslimer fik deres rettigheder og ikke blev udsat for forfølgelse,ville man i stedet bruge betegnelsen Dar a´Sulh - Forsoningens Hus.
 
Men på grund af de ideologiske sammenstød mellem islam som et totalitært system og et frit samfund betragtes Vesten stadig mere som anti-islamisk og dermed som Krigens Hus.

At være i krigstilstand suspenderer alle normale regler og normer.Det legimiterer også en særlig  en særlig  jurisdiktion ( jurisprudence) der er ( promulgated ) udformet netop til disse omstændigheder.

Indadtil lider moskeerne og de islamiske samfund af interne splittelser : idenditetsproblemer, spørgsmål om socio-politiske friheder fra et islamisk synspunkt, fraktionsdannelser på grund af disse splittelser.

Dertil kommer opgaven med at opdrage gode  muslimer i ikke-islamiske omgivelser,samt tage vare på konvertitter fra det omgivende samfund. Vi vil se nærmere på disse udfordringer.

I Idenditet

I islamiske stater er muslimer i flertal og har socialt set,ikke nogen idenditetskrise. I Vesten derimod har muslimer mange udfordringer,især i forbindelse med indførelse af muslimernes rettigheder i skolerne,i beklæningen,og i frygten for det omgivende samfunds indflydelse på deres børn og deres egne samfund.

Vesten,med sin (( egelitariske indstilling )) ( lighedskrav, social nivelering som politisk krav ) ( nivelere) = ( måle en række terrænpunkters højde i forhold til hinanden,eller is i forhold til havets middelniveau. Planere et sådant terræn på grundlag af sådanne opmålinger ,udjævne, stille på lige fod  ) har et problem med at opretholde lighed for loven,da islam ikke regner alle folk for lige.; ligesom sharia-domstole ikke deler lige rettigheder til kvinder og mænd eller til muslimer og ikke muslimer.

Først og fremmest har islam ikke noget begreb om religionslighed,men betragter islam som en religion ,der står over alle andre,både religiøst og politisk,hvilket har betydelige juridiske følger i dagligdagen. Da religionsfrihed er en fundamental rettighed i et frit samfund,står islam tilbage med en alvorlig identitetskrise på disse fronter.

2 SOCIO-POLITISKE FRIHEDER

Konflikter kan opstå omkring personlige og familiemæssige forhold,tvangs-ægteskaber,polygami,kønslemlæstelse,skilsmisse,hustrubidrag,
forældrerettigheder,blandede ægteskaber,hvor muslimske mænd ikke automatisk får forældreretten over børn,og hvor kvinders hustrubidrag ikke understøttes af sharia,der i stort omfang giver mænd flest rettigheder.

3 Fragmentering ( bryde ,brudstykke )

Fragmentering kan opstå både på basis af etniske og religiøse forskelle. De religiøse forskelle skyldes det store udvalg af islamiske skoler og forskelle inden for disse: sunni,shea,ahmadiyad,qadiyani,wahabi,salafi,qur`ani-oon,sufi og deres underinddelinger.

Blot inden for shea findes der femmere,syvere,tolvere,ismaeliere,khojaere,buharaer og andre.Tilsvarende er sufi-islam inddelt i mange ordener ( tarika) grene,metoder og veje.

Etnisk fragmentering følger et tilsvarende broget mønster af lande,klaner etc. Det giver problemer,at holde det islamiske samfund samlet,at få flere til,at konvertere til islam,og med at påvirke beslutningstagere i islamisk retning.At gøre islam acceptabelt for det omgivende samfund er endnu en alvorlig udfordring for muslimerne.

4 Fuld dominans

Endelig er det et løbende problem med at opnå fuld dominans over det omgivende samfund som beskrevet i The Islamic Movement in the West af den afdøde Khuram Murad.

Om vantros adgang til moskeer

Fatwa #26104 udstedt d. 28. Ramadan 1423 AH,15 MARTS 2002 AD : Spørgsmål: I New Zealand er undervisning i religion og etnicitet en del af skolernes pensum.Derfor skriver skolerne hvert år ansøgninger om,at besøge forskellige kirker,buddhistiske templer,moskeer etc. Er det tilladt os at lade dem komme ind i vores moskeer,idet vi bemærker at drenge og piger kommer samlet,og der er endda muligt,at nogle af pigerne har menstruation? Vi forklarer den kort om islam,ceremoniel renhed,bøn og Allahs enhed.

Fatwa: Vi priser Allah og holder Allahs Budbringer samt hans efterfølgere i vores bønner.De lærde var uenige i spørgsmålet om de vantros adgang til til moskeer,untagen hvad angår den hellige moske`i Mekka,hvor de lærde er enige om ,at vantro aldrig kan få adgang.Synspunkterne fordeler sig på disse varianter.

1. De må under ingen omstændigheder gå ind i noget af moskeens område,som Kartabi og dermed Omar bin Abdel Aziz skrev til sine arbejdere, jfr. Ahmed Mardawi,der uddybede Sura 24:36 og vantros adgang til moskeen er i modstrid med pligten yil at rose Allah.

2 Shafi`iee-skolens synspunkt er,at vantro kan tillades i alle moskeer,undtagen de hellige moskeer på den Arabiske Halvø.

3 Mallike-skolens holdning er,at vantro ikke må tillades i moskeen undtagen af nødvendighed.

4 Vantro må komme ind i moskeerne,forudsat at de lokale muslimer accepterer det.

5. Det kan tillades vantro at komme i moskeen ,hvis det er til fordel for det islamiske samfund.

Pavens besøg i Umayyadd-moskeen

Fatwa #8250 udstedt 28.Safar 1422 AH, 25.MARTS 2001 AD:
Spørgsmål: Er det tilladt Paven at bede i Umayyadd-moskeen eller overhovedet at gå ind i den ???
Fatwa: Priset være Allah og må bønner og fred være med Allahs Budbringer og hans efterfølgere.
Reglerne angående vantros adgang til en moske`er givet i Fatwa 4041.der forklarer ulamaens forskelligeholdninger.Konklusionen af denne er,at de vantro kan tillades i a´lle moskeer,undtagen den hellige moske`( i Mekka ),hvis det er nødvendigt,eller hvis det er til gavn for islam,f.eks. ved at den vantro omvender sig.

Men dette betyder ikke,at overhovedet for korsfarernes frafald kan tillades at vanhellige muslimernes moske`,for han går forrest i arbejdet for at udbrede kristendommen og vildlede de stakkels muslimer til frafald,idet han misbruger deres behov for mad,drikke og medicin.

Hvordan kan man tillade ham at komme i muslimernes moskeer,når han er overhoved for kristendommen,der bekæmper muslimer i hele verden ??? Der er ingen grund til og intet behov for,at han kommer ind i moskeen.At invitere ham vil ikke udgøre en invitation til islam,hvilket også er meningsløst at forfølge.

Formålet med at lade en frafalden komme ind i moskeen må være at lytte til islameller at udføre reperationer vedligeholdelse mv. er en ting. Men at komme til moskeen under foregiven tolerence og at han skulle have et budskab om forståelse mellem dem,der siger at Allah er en treenighed,og dem der tror på Allahs enhed er noget andet.

Nogle påstår,at tilhængerne af de Tre Religioner har fælles grundlag, dvs. troen på Gud,den sidste dag,profetier og bogen.At de kan stå sammen i kampen mod ateisme og areligiøsitet uden at bekymre sig om den tilstand af frafald,som kristne og jøder befinder sig i. (....) og det er besluttet,at det ikke kan tillades en vantro at vise og praktisere sit frafald i Allahs huse,som er etableret for at proklamere hans Enhed.

Den moderne moskes funktion

Alle muslimer  har pligt til at efterligne Muhammed i ord og handling.Dette er et guddommeligt diktat og et fundamentalt princip i islam.
Muhammed brugte 13 af sine 23 aktive år i Mekka.I disse 13 år byggede han ingen moske´ og omtalte ikke dens funktion.Selv om bøn omtales i de Mekkanske suraer i koranen,fandtes den islamiske bøn ,som vi kender den i dag ikke i Mekka.Den kom først til i Medina.
Deraf følger naturligt spørgsmålet: Hvordan og hvor bad de tidligste muslimer i de første 13 år i Mekka ??? Muslimer ved næsten intet,om overhovedet noget,om moskeens status under islams første periode i Mekka.Der findes intet kildemateriale om det.
Islamiske lærde har derfor forsøgt at bortforklare den manglende Moske i Mekka i den tidlige islamiske periode ved at henvise til Kaabaen som moskeen. Men den var styret af hedenske arabere,For at overtage kontrollen over Kaabaen havde Muhammed brug for politisk magt,hvilket han ikke havde,ligesom han ikke havde den nødvendige militære styrke til at tvinge de hedenske arabere til underkastelse.

Så fra muslimsk side måtte opgaven løses trinvist,først ved at få de nødvendige åbenbaringer i Medina,opføre den første moske,og ved hjælp af militær magt opnå den nødvendige politiske styrke til at erobre Mekka.

Det fremgår klart,at den første moske i Medina først og fremmest havde et politisk formål: Dens funktion var både religiøs og politisk.Ud fra dette og Muhammeds eksempel ved sin anvendelse af den første moderne moske,skal en moderne moske nødvendigvis efterligne eksemplet i Medina.

Nyere historiske eksempler.

Derfor vil vi ikke blot undersøge de almindelige religiøse og uddannelsesmæssige funktioner i en moske,men se nærmere på dens politiske funktion.Her følger en række eksempler  på Moskeens rolle i nyere historie,og hvad islamiske lærde har sagt om den.

Cairo: Ganske som Muhammed sendte sine hære ud i jihad fra moskeen i Medina,således har lederne af Al Azhar moskeen,Abdallah al Sharqawi og Ahmed Aldardair,ført an i egypternes modstand mod den franske besættelse.Al Azhar havde også en central rolle  i revolten mod briterne i 1919,hvilket fik briterne til at stationere soldater uden for Al Azhar moskeen for at forhindre dens lærere eller studerende i at deltage i flere demonstrationer.
Senere engagerede Hassan Al Banna og hans folk sig intenst i jihad,samt i organisationen i Gamma Islmiya,hvilket førte til,at de egyptiske myndigheder fandt det nødvendigt at lukke mange moskeer.

Transjordanien: I 1936 startede Kasim-revolutionen i Al Istikal-moskeen i Palæstina.Denne moske husede  alle dens hemmelige organisationer og kommiteer.

Vestbredden og Gaza: Det var moskeerne ,der førte an i at ophidse til både den første og den anden intifada. Khatibeerne,prædikanterne i Al Aqsa moskeen i Jerusalem,havde en særlig vigtig rolle i at tilskynde til jihad mod jøderne og staten Israel.

En uafhængig nyhedsreportage fra 30 november 2003 påpegede,at de fleste  moskeer på Vestbredden og i Gaza er centre for ophidselse til vold mod Israel,der drives frem af fredagsprædikener og ved omdeling af hadpropaganda og materialer udgivet af Hamas og Islamisk Jihad.

Denne rapport undersøgte specielt Al E"in moskeen i Ramallah som forbillede og anfører i organisering og rekrutering af potionelle selvmordsbombere. En af aktivisterne - en eftersøgt terrorist - havde til huse i Abdel Nasser moskeen i Ramallah.Moskeerne spiller stadig en vigtig rolle i tilskyndelse til vold mod Israel.

Moskeen i Finsbury Park m.fl.

Begivenhederne og aktiviteterne i moskeerne i Finsbury  Park og New Jersey er ikke noget nyt.Udadtil kan det fremstå som om,problemet var begrænset til personlige handlinger af Abu Hamza og Sheik Omar Abel Rahman. Men jo nøjere man undersøger det,desto klarere bliver det,at tilsvarende ting har fundet sted mange andre steder.Deter på samme måde i dagens Irak,hvor moskeerne spiller en central rolle i,at opfordre til vold mod drab af `islams fjender`især Europæere og amerikanere.Hvad der betegnes " islamisk genrejsning" ville ikke være muligt uden moskeernes aktive medvirken.
Det samme billede tegner sig i Egypten Pakistan,Indien,Indonesien,Nigeria ,Sudan,Algeriet,Bangladesh og andre steder.Overalt,hvor man undersøger sagen,viser det sig,at moskeerne forsætter med at spille den samme rolle som den allerførste moske i Medina.Eksemplerne her fra forskellige tider og steder understrejer dette.

Moskeens politiske rolle ifølge Sharia

Angående moskeen og dens rolle i politik,udtaler en fatwa,udstedt 29. oktober 2001 af Sheik Yousif Al Qardawi,følgende:
... i profetens liv var der ingen skelnen mellem hvad folk kaldte helligt eller versligt i religion og politik,og han havde intet andet sted end moskeen til at udøve politik og beslægtede aktiviteter.Dette er en præcedens for hans religion og for hele verden.
Moskeen på profetens tid var centrum for udbredelse,statens hovedkvarter,og havde den samme funktion under hans efterfølgere,de fire retledte kaliffer,hvor moskeen var hjørnestenen i alle deres aktiviteter ,politiske såvel som ikke politiske.

Politik som videnskab i islam.

Politik som videnskab er en af de bedste dicipliner,i praksis og som karriere en af de mest ærefulde.Det er overraskende at politikere,der er indvolveret fra top til tå i deres fag,overhovedet kan stille spørgsmålstegn ved,om moskeer skal involvere sig og deltage aktivt i politik.Politik er,ifølge islam ,i sig selv  ingen synd eller noget ondt.


























 



  






































Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE